Sygehusenes IT-skandale eller mistet fokus?

I aftenens 18.30 TV-Avis kunne den gennemsnitlige dansker blive bekendt med endnu en af de offentlige IT-skandaler, vi efterhånden har skulle være vidne til. Fadæsen med den digitale tinglysning, de gentagne kiks ved folkeskolernes afgangseksamen og nu sygehusenes spritnye rapporteringsysystemer – der simpelthen ikke virker.

Ja faktisk er der så sent som i dag kommet endnu en til samlingen vedrørende NemID, hvor Dansk Bank gav gymnasieelev forkert NemID-identitet. Retfærdigvis skal siges at sidstnævnte ikke kan sammenlignes, da denne opstod pga. menneskelig fejl og ikke selve systemet bagved. Ikke desto mindre er det et meget godt blik på, hvor rodet og ugennemtænkt en tilværelse de nye store IT-projekter synes at have levet under.

Det er ufatteligt at det gang på gang kan ende sådan. Denne gang skyldes problematikken, at det nye system ikke understøttes af sygehusenes nuværende browser-valg. Hvordan denne fejl kan være sluppet igennem, og projektet fået grønt lys er mig en kæmpe gåde, men det er nu ikke dér min anke ligger.

For selvom medierne har travlt med at stille spørgsmålstegn ved dette, og de mange penge, der nu synes tabt mens en midlertidig “lappeløsning” mellem to parallelle systemer benyttes, er mit fokus et andet. Det viser sig åbenbart, at den tekniske forklaring bag problemet faktisk (i mine øjne) er af større alvorlighed end de tabte penge.

Systemet som er udviklet af CSC Scandihealth kan nemlig kun benyttes af Internet Explorer 7.0 eller nyere, hvilket altså på godt dansk betyder, at med sygehusenes version 6.0 installeret er fuldstændig ude af funktionalitet.

Så mens Ulla Astmann, formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner, må tackle mediernes søgelys med et undvigende »det er noget frygtelig rod og en meget, meget uheldig sag, som fremover betyder, at vi skal bruge ekstra hænder på at køre med to parallelle systemer. Det er misbrug af ressourcer,« undrer det mig straks mere, hvordan det kan være at sygehusene landet over får lov at udsætte sig selv for en så stor sikkerhedsrisiko?

Forklaringen skulle være, at langt mere nødvendige systemer er afhængige af den ældre version, hvorfor en (i øvrigt gratis) opgradering ikke kan komme på tale. Det er da kun et endnu større problem!

Vi har nu som almindelig pc-bruger fået banket godt og grundigt fast, at vi skal huske at opdatere vores antivirus systemer, Windows Update og så videre – men det gælder åbenbart ikke for en offentlig institution? Bør jeg minde om, at Internet Explorer 6.0 er 10 år gammelt!

Sårbarheder i så gammelt software, der direkte frarådes at benytte sig af som privat, må simpelthen ikke blive brugt steder med så følsomme oplysninger. Problemet er ikke systemet, men at sygehusene bruger for gammelt software. Punktum.

Posted in Samfund, Teknologi | Tagged , , , , | Leave a comment

Nettet kan ikke redde alting…

Jeg har den senere tid fulgt en del med i den konflikt, ja nærmest kamp, der udspiller sig for tiden mellem de traditionelle medier og de nye sociale medier. Internettet i dets fantastiske helhed.

Det har næppe gået nogen forbi, at salgstallene for aviser styrtdykker måned efter måned, at radiomarkedet mere eller mindre er dødt, og det efterhånden virker som de rene krampetrækninger – når der endnu en gang udstedes en særlig støttepulje eller lignende. Årsagen er ganske simpel. Hvorfor betale for en avis, der allerede inden trykken er forældet – og udkonkurreret ikke bare på prisen, men også på mangfoldigheden i indgangsvinkler og dybde fra den almindelige gennemsnitslige blogger og til bestemte niche-specialister på det brede www?

Musik og filmbranchen oplever det samme. Deres indgangsvinkel er dog en anden. Pirateri. Men problemet er det samme; Hvorfor skal folk betale for noget, de kan få hurtigere, billigere og tit bedre på nettet?

Hermed min opsang: Internettet kan ikke redde alting. Det er altså ikke nok bare at overføre sit eksisterende produkt/service til online-verdenen. I kom ikke bare for sent – I blev udkonkurreret!

Det hjælper ikke for et faldende pladesalg at sætte DRM-beskyttet lavkvalitets musikfiler til salg online og tro, at alt er godt nu. Kvaliteten og friheden er stadig bedre på gratistjenesterne for pokker! (Spotify, GrooveShark etc.) Det hjælper ikke for Berlingske at udgive en applikation på iTunes, hvor man mod en månedlig betaling kan få aktiekurser opdateret real-time, når selvsamme service kan findes gratis millioner af steder på internettet – ja selv deres egen hjemmeside!

Hvor dumme regner I med, vi er som forbrugere?

En konvertering og relancering af et dødt medie er altså ikke løsningen, forny jeres forretningskoncept. Det er set med succes før!

Posted in Fail, Forretningskoncept | Tagged , , , | Leave a comment

Stol på argumentet – ikke personen.

Bankernes (og investeringsforeningernes) rådgivning eller måske mangel på samme, er et af de helt store samtaleemner såvel herhjemme som i det store udland. Mange har – med rette – følt sig snydt, efter at have investeret eller lånt deres friværdi, pension (og førstefødte…) i tomme spekulationer, varm luft, og naive konstant optimisme forventningerne til fremtiden.

Set fra “rådgivernes synspunkt” er fristelsen indlysende. Udsigten til en god provision, “gyldne-håndtryk” og en klækkelig option eller aktieordning, har helt sikkert vejet tungest i alt for mange investerings/rådgivningssituationer. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at der har været en god portion “lige-lovlig-smarte” forretningsfolk derude, men det skal nu ikke ændre billedet og min kritik af den almindelige gennemsnits person.

Hvordan det i første omgang er lykkedes nogle, at bilde folk uden arbejde og indkomst ind, at de med god samvittighed og tryghed har kunne låne til hus er mig en gåde? Hvorfor har ingen af disse i mine øjne naive låntagere (eller investorer) stillet spørgsmål? Vi har et godt gammelt ordsprog, der lyder noget hen af: “Hvis det er for godt til at være sandt, er det, det typisk også.”

Det er efterhånden blevet kendt og brugt for at undgå de værste svindel-numre med lokkende tilbud på mail, telefonen eller deslige, men når det gælder store beløb og virkelig væsentlige økonomiske områder, ser det ikke ud til at være sivet helt ind endnu – desværre.

Det bringer mig tilbage til min oprindelig pointe. Stol ikke på personen, men på argumentet vedkommende bringer. Lokkes der med afkast over markedsgennemsnittet uden risiko, bør alle alarmklokker ringe. Det er simpelthen en umulighed i et effektivt marked – med mindre man bruger insider-handel, og i så fald er problemstillingen en del større, det er direkte kriminelt…

Så næste gang du får et godt råd, så lyt til argumenterne for hvorfor, du skal tegne xx, købe yy eller sælge zz og ikke blot fordi: “Det ville jeg gøre!”.

Spørg ikke din frisør, om du trænger til at blive klippet…

Posted in Fail, Investering | Leave a comment

Hvad er din tid værd?

Tid er (flere og flere) penge.

Det ved de fleste, og mange – erhvervsfolk – har da efterhånden også indset, at det i et moderne samfund netop er tiden, der i stadig større omgang bliver den knappe ressource.

Videnssamfund er et af tidens største buzz-ord, og det er ikke uden grund. Vi kan fx via den teknologiske udvikling, forøge produktiviteten samtidig med at mindske det nødvendige forbrug af råstoffer til et givent produkt eller service. E-mailen for eksempel er et glimrende eksempel på en teknologi, der både sparer tid og penge (i form af fragtomkostninger, porto osv.) Arbejdsproduktiviteten behøves altså ikke være knyttet til naturlige ressourcer, men i stedet menneskelige.

Men det betyder samtidig også at den højere arbejdsproduktivt, gør omkostningerne ved at holde fri forøges. Det bliver populært sagt dyre at holde fri.  Hvilken logisk konsekvens har det?

For det første bliver fritiden mere værdifuld. Der er et kæmpe pres på at have den “perfekte afbalanceret familie”, men samtidig også et ønske om et nutidig ideal om at holde sig fit for fight, gå til fitness, spise sundt, købe økologisk, pleje sit netværk – bare for at nævne et par stykker.

Alt sammen noget der koster værdifuldt (fri)tid. Hvis alle disse idealer og pligter skal nås, må der naturligvis spares andre steder – hvert fald forudsat at fordelingen af arbejde, fritid og søvn bibeholdes. Hvor er det så, vi kan spare vores tid på unødvendige beslutninger?

Svaret er simpelt. Mange steder. Men lad mig forklare ved benzinpriser og jagten på den billigste af slagsen. Et klassisk hyppigt fremført eksempel, men ikke desto mindre stadig reelt.

Overvej følgende. Du skal tanke 40 liter benzin, og ved et opslag finder du ud af, at du ved at køre en (blot) fem kilometer omvej kan spare én krone pr. liter benzin. Hvad er din nettobesparelse her? Beregningen er faktisk ikke så lige til. Udover den opnåede gevinst på de 40kroner, skal der jo for det første trækkes prisen pr. kilometer kørt ekstra i form af slitage og værdiforringelse ved salg af. FDM regner for tiden størrelsen på denne for en gennemsnitlig familiepris til 3,76kr pr. km.

Kan du se problemet under de givne forudsætninger? Udgiften ved de fem ekstra kilometer udgør 18,6kr. Og nettobesparelsen er pludselig kun lidt over tyve kroner. Men hvad med tidsfaktoren. Hvis du som forbruger i forvejen kender den billigste tankstation i området, skulle man jo umiddelbart tro, at din tid var godt givet ud.

Hvad med de ekstra fem kilometer i bilen? Det bliver 10 minutter ekstra kørsel, og med 20kroners besvarelse har du en effektiv timeløn på 120kr/timen. Ikke just super attraktivt.

Men hvad hvis du ikke kender de billigste benzinpriser i dit lokalområde, og først skal bruge fem eller ti minutter på at google den? Måske spørge familie, venner, arbejdskollegaer? Endeligt… Hvis benzinprisen er én krone mindre eller endnu mere, er risikoen for kø på den pågældende tankstation relativ stor og dermed formindskes incitamentet og besvarelsen endnu mere.

Din timeløn vil lynhurtigt falde til det næsten komiske. 50 kroner i timen eller endnu mindre.

På en lille undrende fodnote: Hvorfor laver FDM den prissammenligningsside?

For mig virker det nærmest modsigende, at man på den ene side forsøger at gøre forbrugerne klar over, at prisen for at køre en unødig kilometer ikke kun er benzinforbruget, men også de langsigtede omkostninger og værditabet ved salget – mens man på den anden side råder folk til at bruge unødig tid på stort set ligegyldige besparelser. Jeg tør ikke tænke på al den tid, folk har brugt på at indsamle og indsende data om besparelser på diverse tankstationer landet over…

Eksemplet er fremstillet, og kan virke umenneskelig stift, ensporet og rationelt økonomisk. Jeg siger ikke, der ikke skal spares, hvor der kan, men spar dog for pokker der, hvor det gør en forskel! Ved et større billån, banklån, realkreditforening. Ved så store summer gør én procentpoints lavere rente pludselig din telefonopringning til forskellige banker adskillige kroner værd.

Så opsummerende når du næste gang står over for en økonomisk beslutning, og hvorvidt du skal bruge din tid på at tage stilling, så spørg dig selv følgende:

Hvad er min tid værd? Og ville jeg i det føromtalte eksempel møde på min arbejdsplads, hvis min løn var 50kr i timen? Hvis ikke – hvorfor er jeg så villig til det privat?

Posted in Penge, Privatøkonomi | Tagged , , , | Leave a comment

Ægte socialisme

Jeg elsker Danmark – lad mig slå det fast. Vi har mange gode sider, men der er også visse, jeg efterhånden er en kende træt af. Vores brokke-niveau og misundelsesafgifter i form af skat, moms, osv. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg langt fra er enig i skattepolitikken her i landet. Argumenterne for en lavere indkomstskat er mange, men det er en hel anden diskussion, jeg regner med at tage op senere.

Det bliver nemt teknisk og ender i tal, uoverskuelige beregninger og antagelser – så i stedet lad mig viderebringe en lille (fiktiv) historie, der på ganske glimrende vis viser problematikken ved den nuværende model. Og måske på fornemmeste vis risikoen ved en udvandring af dem, der bidrager mest.

De ti restaurantgæster:

Her er historien om ti personer, der hver dag går ud på restaurant og spiser middag sammen. Den fælles regning på restauranten ender hver dag på 1.000 kroner, og de ti deler den op på nogenlunde samme måde, som vi betaler skatter her i landet.

De første fire – de fattigste – skal derfor ikke betale noget. Den femte skal betale 10 kroner, den sjette 30 kroner, den syvende 70 kroner, den ottende 120 kroner og den niende 180 kroner. Den tiende – den rigeste af dem – skal betale 590 kroner.

Rod med rabatten: Sådan spiser de sammen hver dag, og alle er de glade for den måde, de deler regningen på. Lige indtil restauratøren pludselig giver dem rabat.

»Eftersom I er så gode kunder,« siger han, »giver jeg jer 200 kroner i rabat på jeres middage.« En middag for ti personer koster derefter 800 kroner.

Gruppen vil stadig betale regningen på samme måde, som vi betaler skatter her i landet. Så de første fire bliver ikke påvirket; de skal stadig ikke betale.

Men hvad med de seks andre – dem som betaler – hvad skal de gøre? Hvordan skal de fordele rabatten på 200 kroner, så alle får en lige del? Og nu skal man holde ørene stive:

De finder ud af, at 200 kroner divideret med seks bliver til 33,33 kroner. Hvis de trækker det beløb fra hver persons andel, skal den femte og sjette person have penge for at spise.

Restauratøren foreslår, at det mest rimelige vil være at reducere hver persons regning omtrent jævnt, og han sætter sig til at regne på, hvad hver person skal betale.

Resultatet bliver, at også den femte person kan spise gratis, den sjette skal betale 20 kroner, den syvende 50 kroner, den ottende 90 kroner, den niende 120 kroner. Den tiende skal betale 520 kroner i stedet for de 590.

Alle seks personer får en lavere pris end tidligere, og de fire første kan fortsat spise gratis.

Men så er det, at én i selskabet begynder at sammenligne, hvad de hver især har sparet. De står uden får restauranten.

»Jeg fik kun 10 kroner af de 200 kroner,« begynder den sjette person og peger på den tiende. »Men du tjente 70.«

»Præcis,« siger den femte person. »Jeg sparede også bare en 10´er. Det er uretfærdigt, at han fik syv gange mere end mig!«

»Det er sandt,« råber den syvende person. »Hvorfor skal han have 70 kroner, når jeg kun fik 20? De rige skal altid have det bedre!!!«

»Hør et øjeblik,« forsøger de fire første. »Vi fik jo overhovedet ingenting. Det her system udnytter de fattige.«

De ni personer omringer den tiende og giver ham tæsk.

Næste aften kommer han slet ikke til middagen, men de ni andre sætter sig til bordet og spiser uden at vente på den tiende. Da regningen kommer, opdager de noget.

Der mangler 520 kroner…”

Posted in Samfund | Tagged , , , , , | Leave a comment

Skallebank.dk | Version 2

Velkommen!

Der er sket en masse, og en masse mere vil ske i den kommende fremtid. Tiden flyver af sted, og da såvel fornyelse af domænet samt en ny version af WordPress faldt nogenlunde samtidig, besluttede jeg mig for i samme ombæring også at foretage nogle dramatiske ændringer på siden.

Jeg havde længe gået med et ønske om at få lavet en større overhaling herinde, og det passede bare godt sammen, nu jeg alligevel skulle overveje om siden forsat skulle eksisterer og i så fald med hvilket formål. Derfor, fornyelsen er betalt og WordPress 3.0 er installeret.

Det betyder for læserne måske ikke det store umiddelbart, men det giver som webmaster et par nye muligheder for at tilpasse siden helt som jeg ønsker. I første omgang visuelt synliggjort ved et nyt tema og stil. Men det slutter ikke her – for som antydet, har jeg besluttet at dreje sidens formål og fokus fra traditionelt “dagligdags-blogging” mod et mere målrettet, seriøst og fagligt indhold.

Skal man gøre noget nyt – skal man også gøre det helt. Så databasen er ryddet, alle tidligere post, billeder og så videre er slettet. Et rent internet-selvmord på mængden af trafik til siden, men ikke desto mindre nødvendigt for at starte forfra på en frisk. Ikke nogen forsøg på at redde det gamle – ingen “hjælpepakker” her.

Så liberalt som muligt; “lad falde hvad ej kan stå“.

Jeg skal forsøge at få siden peppet op med lidt indhold så hurtigt, som mine fingre kan og mine potentielle skrivekrampe tillader mig.

Ja, ja.. nok løs politiksnak – hvad bliver det kommende indhold så?

Det er jo lige det. Indrømmet har der har før været et for bredt fokus og uigennemskuelig formål med siden, men det vil jeg fremover forsøge af bedste evne at ændre på nu.

Den røde tråd på bloggen skulle gerne fremover afspejle min holdning til følgende områder: finans/økonomi, teknologi, iværksætteri, samfund og politik. Det vil være disse emner, at mine følgende post og kommentar vil findes – som regel med udgangspunkt i en aktuel begivenhed, nyhed eller situation.

Ændringer og begivenheder i mit mere private liv vil blive neddroslet ift. tidligere, og kun i særlige tilfælde fremkomme under min “biografi”, såfremt det har en væsentlig betydning. Prioriteringen skyldes flere forhold; hovedsageligt et ønske om en mere “faglig” blog, men også en erkendelse af, at hele det “se mig! se mig!”facebook opdateringshelvede ikke behøver have gode levevilkår i min blog også. Det er der nok af allerede!

Jeg håber, de nye ændringer vil blive taget godt imod – jeg glæder mig allerede til at komme rigtigt i gang!

Posted in Siden | Tagged , | Leave a comment